John Banville

Havet

Listen in app
Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng – en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne – Chloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs – viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.



Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna – om deres liv sammen, om hendes død – og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst.



"Et mesterligt studie i erindret sorg, minder og kærlighed." – John Sutherland, formand for juryen, Man Booker Prize, 2005



"Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten, *****



"... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." – Per Krogh Hansen, Berlingske, *****



"I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru – samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad



"Prisvindende lille perle af en roman af den irske forfatter, hvis sprog ejer en særlig poetisk tæthed og skarphed. På sin vis virker hele fortællingen som én lang udånding, skrevet hjertegribende smukt i en træfsikker oversættelse. Banvilles temaer er sorg, sorgbearbejdelse, barndom, menneskelige relationer og erindring." – Sanne Caft, Lektørudtalelse

6:39:38
Copyright owner
Bechs Forlag
Publication year
2012
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)