«Hun tav lidt, og Carl Edward syntes, han måtte sige noget.
“Jeg var jo selv et stort barn,” sagde han.
“Det syntes jeg ikke,” svarede Emmy, «jeg tror, ingen voksen kunne have givet mig et bedre råd, end du gav mig dengang. Det er dig, jeg på en måde kan takke for alt, hvad jeg har oplevet i sommer — og så i dag.”
Gyrithe Lemches klassiske slægtsroman “Edwardsgave” fortæller om to danske slægters storhed og fald. Værket består af fem bind, der fortæller om slægternes udvikling og mangel på samme i årene 1754 til midt i 1890‘erne. Indavl og manglende erotisk selvkontrol er begge familiers store svaghed, i takt med at de gifter sig ind i hinanden, skønt mændene har affærer til højre og venstre med dæmonisk forførende kvindeskikkelser.
Gyrithe Lemche er en af de helt store hjemstavnsforfattere, og historien i “Edwardsgave” udspiller sig omkring Furesø på Sjælland. Værket skriver sig ind i samme tradition som Herman Bangs slægtsroman «Håbløse slægter” (1880), Émile Zolas romansuite “Le Rougon-Macquart” (1871–1893) samt Thomas Manns “Huset Buddenbrook. En families forfald” (1900 — ca. 1903).
Gyrithe Lemche (1866–1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvinderettighedsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive “mandens lige uden at blive manden lig”, hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.
