I “Min far siger, at vi redder liv” skaber Do Van Ranst en tragikomisk beretning om at vokse op et sted, hvor intet sker, og alting hører op. Den navnløse fortæller fortæller ærligt og følsomt om sine første seksuelle erfaringer og om sine tvivl: Er hun forelsket i sin lesbiske veninde Sue, eller har hun tabt sit hjerte til Zack, der ligesom flere andre bilister kørte ind i hendes families hus – og hvad skulle han i det hele taget nede ved den halvfærdige bro, som ingen steder fører hen?
Do Van Ranst har skrevet en lakonisk og original fabel om en ung piges forsøg på at finde en plads i verden. Ud over sine egne håb til fremtiden og kærligheden må hun også bekymre sig om sine forældres skænderier, sin mormors vaklende helbred, og om hvorvidt morfarens død overhovedet var et uheld.
