Ørkenprinsens sekretær/Koorakis skæbner

var rejst. Der var ingen garantier, når man giftede sig. Sam var parat til at tage chancer i forretningslivet, men ikke i sit personlige liv.

Han klædte sig på og havde en følelse af, at dagen i dag ville være lige så fuld af overraskelser som i går. Han smilede ved tanken om at vise Claudia souk’en. Ville hun blive fristet til at købe en amulet, puder eller øreringe? Han ønskede at give hende et minde om denne dag, men vidste ikke, hvad han skulle købe. Han anede ikke, hvad hun syntes om.

Mærkeligt, at han havde kendt hende i to år nu og ikke kunne forestille sig hende med smykker eller noget, der ikke var praktisk. Det var, som om han først nu var ved at lære hende at kende. Tænkte hun mon kun på ham som en chef, hun måtte holde i godt humør? Det ville have været okay for en uge siden. Men ikke mere. Nu var de blevet venner. Han skulle ikke have kysset