7 døgn for os

Kat hugger bremserne i, hun og Silje brager fremad i deres seler, og Hero knalder mod instrumentbrættet med hovedet først.

Da bremserne er holdt op med at hvine, og bilen står skråt på vejen, ligger Hero helt stille hen over Silje og Kats lår.

Farmoren er noget andet. Det var hende, der besluttede, at de skulle opsøge psykiatrisk skadestue, da Silje var rigtig langt nede og ikke kunne komme ud af det. Hun kan takke farmoren for terapien og lykkepillerne, selv om hun ikke længere synes, de fortjener at hedde lykkepiller.

Hvis hun bare kunne kaste den gamle Silje af sig og blive en overraskende og spændende en.

Det er ikke hende at handle aktivt, heller ikke at markere tydeligt, hvad hun mener om noget.

Håkan ser på os og nikker. Han er let at aflæse, det kan jeg lide.

Jeg tror ikke mine egne ører. Mobilfri! Det er ikke os, men de voksne, der har svært ved at logge af. Men mobilfri er lig med mammafri. Jeg tror, jeg er klar.

Tessa sender mig et hurtigt smil, og jeg mærker noget dirre varmt i brystet, så forsvinder det igen.

Jeg hedder Katrine, men mine venner kalder mig Kat. Færdig med folkeskolen, lortekarakterer, ved ikke hvad jeg skal efter sommerferien, sådan!

Præsentationsrunder er noget, Fanden har skabt. Jeg kan ikke med dem. Der sker noget inde i mit hoved. Jeg bliver så dirrende rastløs, at jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Jeg ser mundene bevæge sig, jeg ser den latterlige kæp gå fra hånd til hånd. Jeg hører, hvordan flere stemmer sitrer nervøst, hvordan en taler alt for lavt, mens en anden buldrer påtaget igennem. Jeg tænker: Tænd et bål i aften, send en flaske sprut rundt, så skal vi nok selv finde ud af, hvem vi svinger med.

Jeg hedder Tessa og kommer fra Stockholm ...

– Lidingö! skyder mamma ind med en latter. – Det ligger lige udenfor og er vældig idyllisk.