tiden have for øje, hvad der gør mennesket lykkeligt og også godt, hvilket vil sige dydigt, som formålet var med opdragelsen af Émile. Vi skal kunne være på vores plads, hvor i verden vi ender, og vi skal, som Aristoteles i antikken påpegede det, bruge de evner, der gør os lykkelige. Aristoteles nævner fløjtespilleren, hvis lykke findes i anvendelse af instrumentet, og således må vore børn og vi andre, når det gælder erhverv søge det, der lige præcis giver os glæde i sindet, og ikke det, der svarer til andres forventninger.