Ni mænd. Alle i forskellige livsaldre og forskellige økonomiske og sociale omstændigheder, alle væk hjemmefra, og alle forsøger de — i en forstad til Prag, ved en belgisk motorvej, i et københavnsk bladhus, i et lortehotel på Cypern — at forstå, hvad det vil sige blot at være i live her og nu.
Gennem disse forskellige mænd forsøger David Szalay — som titlen siger — at indkredse ’alt det mænd er’. Og hans dom er deprimerende. De personer, vi møder, er alle optaget af stort set det samme, nemlig især kærlighed og penge (eller variationer heraf). De er alle grundlæggende ensomme og har en tendens til at drive lettere fortumlede gennem livet. Alligevel oplever vi på ingen måde personerne som usympatiske, og det skyldes, at Szalay beskriver dem helt uden fordømmelse og med en grænseløs ærlighed omkring begærets uforudsigelighed i alle dets former. Og så skriver han som en drøm og kan fremtrylle ømhed i næsten alle situationer.