Ti dages stilhed

Jeg kan aldrig få fred i sindet, for jeg er netop årsag til krigen. Eller: Fred i sindet kan jeg først få når jeg opgiver enhver tanke om det.

ukkha er et resultat af ens cravings og aversions og opstår fordi man bilder sig ind at man er et stabilt „jeg“ som kan eje og beholde stabile fænomener i verden, hvad der er en (dobbelt) illusion eftersom alting, inklusive „jeg“, strømmer.

Fysisk uro udløser mental uro og omvendt, og hvis målet er sindsro, må også kroppen være i hvile.

To måneder senere ankom jeg til Mölby Station i Östergötlands Län. Det var en vindstille oktoberdag, og regnen silede ned. En halv time senere blev jeg, sammen med omkring tredive andre mennesker, hentet af en lille bus. Jeg kom til at sidde ved siden af en kraftigt bygget mand sidst i trediverne. Der var også noget tungt over hans sind, men om det var tristhed eller ro, kunne jeg ikke aflæse. Vi udvekslede et par ord, han var psykolog og havde mediteret i mange år, men også for ham var det det første retreat.
Så ankom vi til Dhamma Sobhana – en gammel landsbyskole med et par nybyggede tilføjelser, alt sammen svenskrøde træhuse i traditionel stil, placeret omkring en gårdsplads med perlegrus. Der var plæner med trist græs og halvnøgne løvtræer med regnvåde blade i brand. Bag bygningerne lå

Meditation kan altså ses som et oprør mod vores egen natur eller som et forsøg på at hacke hjernen og tage kontrol over evolutionen – sindets evolution

Det giver evolutionært mening at det man automatisk tænker på når man ikke er optaget af noget andet, næsten altid drejer sig om ens position og status og derfor også om ærgrelser og bekymringer, om krænkelser og triumfer i fortid og fremtid. Det som bevidstheden per default falder tilbage i og bruger sin nedetid på, drejer sig kort sagt om alt det der er vigtigt for et socialt dyrs overlevelse.
Når mine

Meditation er altså til at begynde med en udforskning af hjernens standardtilstand som er en slags nedetid hvor der bliver ryddet op: Fortidige begivenheder analyseres og evalueres, og fremtidige begivenheder udtænkes og planlægges. Det er der intet galt i, men for meget nedetid kan føre til det som psykologien kalder rumination. Det abstrakte begreb har en herlig konkret etymologi: Det betyder drøvtygning og bruges om den tankeproces hvor det især er negative begivenheder man gylper op og gennemgnasker igen og igen. De evindeligt gumlende ærgrelser over fortiden og bekymringer

Da jeg undersøgte det, fandt jeg ud af at det skyldes dét som neurovidenskaben kalder hjernens Default Mode Net

Hvorfor er det så vanskeligt at tømme hovedet for tanker? Det var et af de første spørgsmål jeg søgte svar på da jeg kom hjem, for jeg var rystet over at jeg havde haft så svært ved at koncentrere mig om vejrtrækningen

Det er et forsøg på at gøre sig fri af de forestillinger man har om sig selv (hvilket ofte vil sige: De forestillinger man forestiller sig at andre har om én selv) for i stedet løbende at iagttage sin psykofysiske tilstand