Jakob Knudsen (1858-1917) var dansk præst, digter og forfatter. Han arbejdede som lærer på Askov Højskole fra 1881 til 1890, hvorefter han blev valgmenighedspræst i Mellerup. Fra 1897 til hans død i 1917 levede han som forfatter og foredragsholder. Flere af hans værker indgår i den danske klassikerkanon og var i mange år fast pensum i skolerne.

Den gamle præst fra 1899 er Jakob Knudsens gennembrudsværk og hans mest læste roman. Den er oversat til flere sprog og er både dramatiseret og filmatiseret.

Pastor Jensen, en falleret lægprædikant og frimenighedspræst, har slået sig ned i en landsby i et jysk sogn, hvor han prædiker Tolstojs lære om udelukkende at leve efter Jesu bud om næstekærlighed frigjort fra den institutionelle kirke og staten. Sognets beboere inklusive Grev Trolle tilslutter sig de meget idealistiske nye ideer, der udbredes af den veltalende prædikant, der nu også forsøger at rejse penge til oprettelse af en ny højskole med sig selv som forstander. Den gamle præst, med solide rødder i det grundtvigske og i det jyske bondemiljø, advarer Grev Trolle mod pastor Jensen, som han betegner som en charlatan, der alene vil mele sin egen kage. Pastor Jensen har tydeligvis svært ved at leve op til egne idealer. Hans kone er underkuet, og sønnen, der er dårligt opdraget, forsøger på et tidspunkt at voldtage Grev Trolles datter. Reaktionerne på denne affære afslører hykleriet hos Pastor Jensen og hans følgere og får fatale konsekvenser for den iltre Grev Trolle, da han i hidsighed forløber sig mod misdæderen. Den gamle præst anlægger et pragmatisk synspunkt og råder ud fra et menneskeligt hensyn greven til at tie om det faktiske forløb, og senere, da greven med sin stolte natur ikke kan efterleve dette, giver han denne sin velsignelse til at begå selvmord for at sone sin skyld og spare familien for vanære.

Den gamle præst’ kontroversielle accept og velsignelse af løgn og selvmord i strid med loven og den gængse kristne lære vakte uhyre opsigt og debat i samtiden.