Grønland og mellem Grønland og Danmark, således at Grønlands placering som en ligeberettiget dansk landsdel – hverken mere eller mindre – fastslås og efterleves med den tilpasning, som landets natur og fjerne beliggenhed må nødvendiggøre«.
Målsætningen var altså fra grønlandsk side her meget klar og entydig. Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at udvalget, Grønlandsudvalget af 1960, almindeligt kaldet G 60, i sine konklusioner på flere måder nåede til ganske andre resultater, der tværtimod understregede det grønlandske samfunds særegne karakter og dets økonomiske adskillelse fra det danske