Giovanni tog hans Haand.
-Lad mig saa gaa, sagde han, tak—Du. Han rejste sig, og med et
Haandtryk skiltes de, og de gik hver sin Vej.
Da de om Aftenen brød op og var kommen hen ad Gaden, sagde Batty lavmælt og saa ikke paa ham:
-Giovanni, kunde vi ikke rejse?
Men Giovanni lod som han ikke hørte, og Batty turde ikke spørge ham igen.
De gik noget. Godnat, sagde saa Giovanni, paa et Hjørne.
-Hvor skal Du hen, sagde Batty. De skiltes ellers aldrig dér.
Ud—Giovanni saá bort: Godnat