«Når jeg ser tilbage over min barndom, er det, som om jeg fra en bakketop ser ud over et kært og kendt landskab på en af de dage, hvor lys og skygge jager hinanden. Man overskuer det, ser mønstret i det, snart springer et, snart et andet punkt frem, lyser et øjeblik i solen.»
Den danske forfatter Aase Hansen ser tilbage på et langt og spændende liv. Hun husker tilbage til den allertidligste barndom, studieårene og den lange og begivenhedsrige karriere som forfatter.
Aase Hansen (1893–1981) var en dansk forfatter, oversætter, lærer og litterær konsulent. Hun blev uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og tysk og arbejdede i en periode som folkeskolelærer og gymnasielærer. Aase Hansen debuterede som forfatter i 1929 med romanen “Ebba Berings studentertid”, og siden blev det til en perlerække af populære og anmelderroste romaner. I løbet af sit liv modtog Aase Hansen en lang række legater og priser heriblandt Herman Bangs Mindelegat og produktionspræmier fra Statens Kunstfond.