Øen af i går

Hvis den barmhjertige himmel ikke sender mig undsætning, vil De måske aldrig læse det brev, som jeg nu skriver Dem, og mens jeg fakkel opbrændes og fortæres af disse haves stærke lys, vil jeg formørkes i Deres øjne ganske som en Selene, som, efter, ak, kun alt for rigeligt at have nydt Deres Sols lys, fortsætter sin færd ud hinsides vor klodes yderste krumning og berøvet sin herskerstjernes hjælpende stråler, først svinder ind til et afbillede af den segl, der fælder dens liv, og derefter som en stadig blegere lampe, helt opløser sig i det mægtige lyseblå skjold, hvor den snilde natur aftegner heroiske tegn og gådefulde symboler på sine hemmeligheder.