Hun sagde, at hun tænker på hvert eneste af sine forhold som en form for ild. At nogle forhold føles som skovbrande – de er kraftige og uimodståelige og majestætiske og farlige og har evnen til at brænde en op, også inden man opdager, at man er blevet fortæret. Og at andre forhold føles som pejseild – de er solide og stabile og hyggelige og sunde. Hun havde andre eksempler – som et bål, eller en stjernekaster – jeg tror, at det var til at beskrive et onenightstand – men skovbranden og pejseilden er de to, jeg bedst kan huske.”