«En særlig stilhed
Stubmarken er en afventen
i det der blev tilbage
en besindelse på noget forestående
som uafvendeligt
deraf denne særlige stilhed
dagenes blege sol
lyser over den til det sidste.»
Hans Mølbjergs digte er indhyllet i efterår og har døden som allestedsnærværende tema. Årstiderne skifter, bladene visner på træerne og falder af, men skaber derigennem nye billeder, som lever videre, efter de selv er forsvundet.
Den danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915–2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.
«Klarheden, præcisionen, den sproglige finslibning kendetegner Hans Mølbjergs lyrik, en egen gennemsigtighed, som skaber åbninger for syner af mere end det synlige.» – Berlingske Tidende
«I en enkel, beskrivende form har Mølbjerg samling efter samling oparbejdet en særlig mystisk-sanselig erkendemåde, en søgen efter den uidentificerbare, altgennemstrømmende livsfølelse.» – Information
