Ernest Hemingway

Jeg spadserede ned til en sidegade, som var en genvej til hospitalet.

„Se, Pilar,“ sagde han.

„Hold den for mig, Pilar,“ sagde han.

Pablo organiserede det hele. Det var også ham, der havde ledet angrebet på kasernen. Først lod han gademundingerne barrikadere med vogne, som om plaza’en skulle indrettes til capea, amatørtyrefægtning.

Jeg slog Don Federico over ryggen, jeg fik ikke ramt Don Benito, men jeg siger, at Vorherre er den almindelige betegnelse for den, vi taler om, og der var kun to røvere sammen med ham.“

Jeg har altid ment, at der kun er én ting, som virkelig tæller, nemlig ens egen karriere, og ligesom en general, der udkæmper et slag, ville jeg ofre, hvad det skulle være, for mit arbejdes skyld, og jeg ville ikke tillade mig selv at blive for glad for noget, som jeg kunne miste igen. Men jeg har efterhånden lært, at man ikke opnår succes, mens man lever; den eneste succes, der tæller, mens man lever, er det at tjene mange penge. Den målestok vil jeg ikke have noget at gøre med. Så jeg vil arbejde for succes i eftertiden, og jeg vil passe godt på mine tropper [familien] og ikke lide nogen nederlag med min gode vilje, og jeg vil nyde de ting, som jeg har, mens jeg har dem.

Man kan altid trygt betro mig en rigtig saftig hemmelighed. Den ryger direkte ind ad det ene øre og lige ud ad munden.

til John Dos Passos

Man kan altid trygt betro mig en rigtig saftig hemmelighed. Den ryger direkte ind ad det ene øre og lige ud ad munden.

til John Dos Passos

Jeg må stadig hvile ud og komme mig lidt mere, hvis jeg skal kunne gøre mit bedste. Mit hjerte udgør min hovedformue, og jeg vil helst administrere den så forstandigt som muligt.

til Wallace Meyer, 1952

Jeg må stadig hvile ud og komme mig lidt mere, hvis jeg skal kunne gøre mit bedste. Mit hjerte udgør min hovedformue, og jeg vil helst administrere den så forstandigt som muligt.

til Wallace Meyer, 1952