Humboldts gave

Det, det hele drejer sig om, er følgende: hvorfor skal vi tro, at rækkefølgen slutter med os? Jeg har på fornemmelsen, at vi faktisk indtager en plads i et stort hierarki, der går langt videre end til os. De gældende præmisser nægter dette. Vi føler os indestængt og kvalt og ved ikke hvorfor.

kunne have sagt: »Ingen gang er bedre end én gang.«

Eller som Renata

Jeg mumlede noget for mig selv, for hun havde hørt dette citat fra Samuel Daniel før, og hendes billede med mandolinspilleren afholdt mig fra at gentage det højt. Det lød: »Medens den frygtsomme viden står stille og overvejer, har den dristige uvidenhed allerede fuldført gerningen.«

»Renata blander sig ikke på den måde. Jeg er ikke nogen mystiker. I øvrigt kan jeg ikke indse, hvorfor mystiker skulle være sådan et slemt ord. Det betyder ikke meget mere end ordet religion, og det er der stadig folk, der taler om med respekt. Hvad betyder religion? Det betyder, at der er et eller andet i menneskene ud over legeme og hjerne, og at vi har erkendelsesmuligheder, der går ud over organismen og dens sanser.

Det er de samme ting, vi gør igen og igen med en frygtelig forudsigelighed. På den baggrund kan man måske få tilgivelse for et ønske om i hvert fald at knytte sig til skønheden.

Viljen er et led, der forbinder sjælen med omverdenen. Gennem viljen kan sjælen gøre sig fri af distraktion og rent drømmeri

Det er et synspunkt, der er endnu mere pessimistisk end det, der fremsættes af Dostojevskijs storinkvisitor, der sagde: Mennesket er skrøbeligt, skal have brød, kan ikke tåle frihed, men kræver mirakler, mysterier og autoritet. En naturlig disposition for fornemmelse af tomhed og panik er endnu værre. Langt værre. I virkeligheden indebærer det, at vi mennesker er sindssyge. Den sidste institution, der har kunnet kontrollere et sådant vanvid, var kirken …«

Den tid, der er tildelt os, er kort, og vi må kompensere den menneskelige dags korthed ved hyppig, intens seksuel tilfredsstillelse.

metafysik spurgt af en student: »Professor Cohen, hvordan kan jeg vide, at jeg eksisterer.« Den barske gamle professor svarede: »Og hvem er det, der spørger?«