Jakob Nørr

Brødrenes hemmelighed

Geologerne Niels Kenneth Ovesen og Kasper Hornvit leder en ekspedition på den grønlandske vestkyst. Ekspeditionens officielle formål er at undersøge, hvad afsmeltningen betyder for adgangen til grundfjeldet, men i virkeligheden er formålet et helt andet. Da ekspeditionen kommer i vanskeligheder og bliver væk, bliver det en politisk betændt sag, og situationen forværres, da det kommer frem, at et af ekspeditionsmedlemmerne, Gustav Plinger, søn af en af Danmarks førende erhvervsmænd, frygtes omkommet. Peter Lassen udpeges til at lede eftersøgningen, og han konstaterer hurtigt, at opgaven er langt mere kompliceret end først antaget. Skjulte politiske dagsordner og brutale bagmænd vanskeliggør opklaringen, alt imens han sammen med makkeren, Walter Kurek, stædigt graver sig længere og længere ind i sagen. Snart finder de ud af, at de befinder sig midt i et uigennemskueligt komplot. De kæmper mod tiden og kulden for at finde overlevende, så trods deres vidt forskellige personligheder indser de to efterforskere, at de må arbejde sammen for at komme til bunds i sagen. Brødrenes hemmelighed er en tempofyldt spændingsroman, som tager læseren med ind i et spændende univers spækket med magtbegær, kynisme og politiske intriger.

Uddrag af bogen

Walter havde tændt en gulvlampe og stod paralyseret med armene ned langs siden. Nu så Peter det også. På sengene lå der to børn. Den mindste var vel tre og den ældste fem. De lå på hvert deres leje med halsen skåret over, den yngste så kraftigt, at hovedet næsten havde sluppet kroppen. De uskyldige børneansigter havde en frygtelig, grotesk grimasse, som om de var blevet fanget i et gab eller et undertrykt skrig. Lugten i værelset var kvalm. Peter så fra de to børn, op på Walter og tilbage igen, som om han håbede, at synet ville forsvinde, men det gjorde det ikke. Pludselig bøjede Walter sig forover og tømte maveindholdet midt på gulvet. Peter indså, at der ikke var noget, som de kunne gøre for de to små, så han efterlod dem sammen med Walter og fortsatte afsøgningen.

Om forfatteren

Jakob Nørr (født 1969 i Århus) er uddannet cand.polit— og arbejder til daglig som international direktør. Inspirationen til forfatterskabet kommer fra en stor appetit på livet samt interesse for politik, historie og samfundsmæssige forhold. I skrivningen er alt tilladt, her er det kun fantasien, der sætter grænserne. Brødrenes hemmelighed er hans første spændingsroman. Han har tidligere udgivet den biografiske roman Australieren i 2012.
410 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2019
Publication year
2019

Other versions

Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Ole Hanghøjshared an impression4 years ago
    👎Give This a Miss
    💩Utter Crap
    🙈Lost On Me

    Usandsynlig handling - også, eller måske især, motivet til plottet. Hovedpersonerne hysteriske, utiltalende, uforskammede over for alt og alle, især underordnede osv.....
    Derudover dårligt sprog med en masse stavefejl, "lære" i s.f. "lærer", "vidst nok" i s.f. "vist nok", "yngling" i s.f. "yndling" osv.
    Opgav en trediedel inde i bogen 👎

  • Jane Kirsten Klougartshared an impression5 years ago

    Meget dårlig tekst, med mange stavefejl. Valgte at høre den i stedet. Som lydbog, suveræn

  • Anne Jensenshared an impression5 years ago
    👍Worth reading
    🚀Unputdownable

    Super go

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)