Bøger fra Mellemgaard

Verdenspoeterne er en science fiction-roman. Den handler om kampen mellem Spartaerne og Thasherne. Den er filosofisk og et ridt igennem historisk tid og nu. Indimellem handler den om kærlighed til hinanden trods forskellighed. Et indblik i poeternes liv og en episk fortælling, der vifter med poesiens blå blomster. En vision om det gamles returnering til strejf af indtryk fra det dybe og indsigtsfulde. Opblomstringstid. Det er en knaldroman, der er tilegnet litteraturelskere som en gave.
Den er håbefuld og i flere tidsmæssige dimensioner, hvor der er mange sære ting for. En rejse igennem tid og rum, hvor spændingen vendes for hver side. Der blafrer vind af poesiens blæst igennem læsningen, der er for alle og enhver. En klassiker, der handler om strejf af fortiden og håb om fremtiden. Hvor det overvirkelige bliver beskrevet, en sikker hitter til at nyde og hyggelig og spændende som de mange oplevelser, vi går igennem sammen, om det at være bevidst om det ubevidste.
Tro på det meste, tvivl på det hele.

Denne bog fortæller et menneskes livsforløb fra fødsel til 80-årsalderen. Det foregår i en tid, hvor Danmark forandres fra bonde— og landbrugssamfund til at blive et industri— og informationssamfund.
For et menneske født 1941 har dyder som flid og nøjsomhed været helt naturlige og ikke til hinder for en lykkelig barndom på landet. Syv års skolegang, hver anden dag, var ikke ualmindeligt frem til slutningen af 1950’erne.
Igennem 2. halvdel af 1900-tallet mistede landbruget sin status som landets hovederhverv, og landbruget og landdistrikterne afgav en halv million arbejdsføre mennesker til det øvrige samfunds velfærdsudvikling.
Det går som en rød tråd igennem bogen, at dens hovedperson i hele sit virke har søgt at holde fast i landbokulturen, hvor den demokratiske ledelsesform både i arbejdsliv og fritid har været et gennemgående træk.
Han betegner sine erindringer som et tilbageblik på et godt liv det bedste sted på jorden og i den bedste periode i historisk tid.

Hvordan ville du reagere, hvis din kæreste pludselig var sporløst forsvundet, og du ikke kunne ringe hende op, men hun skriver sms’er og slår op med dig på en sms? Sådan en situation oplever Bjarke, som har datet en del efter sit brud med konen. Han var meget skuffet over sine dates, der havde været meget specielle, mens han nu troede, han havde fundet den rette i kæresten Cecilie, og så skete det.
Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, har til huse i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi. De undres også over Bjarkes kærestes pludselige forsvinding og specielt det, at hun efterfølgende skriver hadefulde beskeder til Bjarke uden at komme hjem til hverken Bjarke eller sine egne forældre og sin lille datter på seks år. De undersøger mulige motiver, men der viser sig, at forbavselsen er stor, da konturerne af en forklaring begynder at træde frem for øjnene af dem, mens de faktisk er i tvivl, om de nogensinde finder en gerningsmand og et motiv. Situationen er ikke helt hverdagskost for Cecilies nærmeste, som hvirvles ind i en labyrint af blindgyder, mens de også søger efter Cecilie.
Oline har for alvor gang i store planer, som er et resultat af manglende penge til at betale ejendomsværdiskatten i de store, dyre huse, som hun administrerer og bor i under falsk identitet. Det drejer sig om store, skruppelløse planer, som ikke bliver modtaget lige godt af alle. Det røde murstenshus har stadig en mand, Bjørn, boende inde i væggen, som ikke umiddelbart er glad for Olines planer.

Hvordan vil du reagere, hvis du er pårørende, ven eller kollega til en hverdagspsykopat? Sådan en situation oplever mere end hver tredje dansker i kortere eller længere tid af deres liv. Spørgsmålet er, om der blandt Danmarks over 200.000 diagnosticerede personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse findes en person, som står bag de frygtindgydende forsvindinger blandt beboerne i Østjylland, som afdelingen for personfarlig kriminalitet præsenteres for.
Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor unge piger forsvinder sporløst.
Ellas søn, Kasper, går til bekendelse om, at han har udspioneret sin mormor, Oline. Der får Ella og Ibsen til at overvåge Kaspers værelse hos sin mormor, da han får underlige trusselsbreve i hvide kuverter.
Li-Mei er på ny date udvalgt af sin sekretær, Ester, men hun bliver klar over, at noget ikke er, som det skal være hos hende selv.

Drejergaard savner evighedsdimensionen i den danske gudstjeneste, sådan som den har udviklet sig i de senere mange år, hvor eskatologien — læren om de sidste tider — ikke levnes megen plads hverken i prædikener eller i nyere salmer. Og han har en vigtig pointe her, som han udfolder i en grundig gennemgang af de salmer af de store gamle salmedigtere, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, der gang på gang slutter deres salmer med et blik ud mod evigheden. Synsvinklen er spændende og åbner læserens øjne for salmedigternes forskellige syn på både livet her og hisset, men viser også, hvor vigtigt og uomgængeligt det har været at hvælve himmelrummet med alt, hvad det rummer af betydninger, over gudstjenesten og gøre det klart, at kirken er et lille Himmerige her på jord, hvor vi får lov at skue ind i Guds rige.
Fra Lisbeth Smedegaard Andersens forord

Denne digtsamling tager udgangspunkt i en vikarstilling som rengøringsassistent på et vilkårligt plejehjem. Da Anja Maria Hansen gik og gjorde rent på de små værelser og større fællesarealer, drømte hun om at blive plejer eller sosu-assistent. Hun var meget fascineret af den kyndige og kærlige pleje, som foregik på stedet. Hun fik chancen for at deltage i lettere pleje, og dette arbejde satte nogle dybe spor i hende, da det gik op for hende, hvor store krav det rent faktisk stillede til medarbejderne. I digtsamlingen finder vi mange barske scener, men vi kommer også rundt om beboernes begrænsede univers og eventuelle drømme om livet.

Farmor og farfar flytter sammen med Bastian og hans familie. Bastian er lidt betænkelig ved det. Men det er alligevel sjovt, at farmor og farfar bor sammen med familien, for så kan Bastian få rolevade (chokolade), lege skjul med farmor og farfar og vise, hvor sej han er til at hoppe på trampolinen.
Farmor er også god til at synge med på sangene og kan spille med tre bolde. Og hjælpe med at samle dyr til insekthuset.
Så selvom Bastian synes, han vil have sin egen familie i fred, bliver han efterhånden glad for, at farmor og farfar er flyttet ind.

Tre børn vokser op under kaotiske og kærlighedsløse forhold, fordi deres forældre ikke magter det liv, de henholdsvis har kastet sig ud i og er blevet en del af. Faderen er ambitiøs, urealistisk, impulsiv og dyrker kun pengene, som var de en guddom. Moderen er bitter, depressiv og blottet for ethvert overskud.
Bogen handler om fysisk og psykisk vold og dens konsekvenser og ikke mindst den udfordring, det er at leve med kroniske smerter.
Hvis man vil besejre mørket, må man gå igennem det.
Vi er ikke det, der sker med os, men det, vi vælger at være.

Her i tredje bog bliver den kvindelige mønsterbryder voksen.
I et hverdagssprog autentisk og alment skildrer hovedpersonen sin kamp for sit eget liv og sin selvstændighed.
De mange levende huskede erindringer gør den unge kvindes erfaringer til vendepunkter i hendes udvikling frem mod voksenlivet i den tid, da kvinder virkelig begyndte at uddanne sig og tale med og imod mænd. Især ældre mænd blev oprørte over, at deres autoritet blev anfægtet. Det oplever hovedpersonen også i sit møde med kærestens morfar.
Også i sin kamp mod sin mors trusler tager hovedpersonen sproget til hjælp og vinder på grund af sin viden og evner til at udtrykke sig bestemt og alligevel høfligt.
Et gennemgående træk i alle tre bøger er, at selvmedlidenhed og klynk er ikkeeksisterende, derimod handling og selvstændig tænkning. Ja, den alt for tidligt ansvarlige ældste pige virker så gammelklog og dog sårbar her i tredje bog.
Heldigvis træder en hjælper ind i hendes liv, når nøden er værst: en mormor, en veninde/ven, en mester (mentor). Dette giver glæde og varme at læse bogen. En fin afslutning på Bodil Viborgs trilogi, hvori hun med udgangspunkt i egne oplevelser giver sin positive og tilkæmpede livserfaring videre til læserne.
Bogen er så positiv og med en total overraskende slutning, at den er velegnet som opmuntring for unge såvel som ældre læsere, der genkender tidens atmosfære af opbrud og holdningsændring.

(Kirsten Pløn Elklit)

Denne lille bog skal være en opsang og et opråb, en irettesættelse, en humoristisk, en anelse sarkastisk, men kærlig håndsrækning.
Forfatteren synes, det er på tide at oplyse om, hvad ”karma” betyder, og i hvilken sammenhæng ordet skal forstås. Begrebet ”karma” bliver ofte brugt i flæng og sjældent på rette måde.
På en letforståelig, overraskende og sjov måde bliver dette begreb forklaret.
Forfatteren ønsker at oplyse et mørkt rum og også bringe gammel, næsten glemt visdom videre.
Håbet er, at alle, som læser bogen, vil lære at bruge ordet ”karma” i rette sammenhæng og måske også blive nysgerrige på at studere lidt videre i den gamle, glemte lære, som er tilgængelig for alle.

Samfundet og de sociale medier er i dag med til at præge selvværdet og selvbilledet med helt urealistiske krav, som især præger børn og unge. De kan ende med at få negative tanker og følelser omkring sig selv og deres udseende, hvilket skaber mistrivsel.
Derfor er det vigtigere end nogensinde før at styrke børns selvværd så tidligt som muligt, så de kan stå stærkt i sig selv, trods alle samfundets krav og idealer.
I denne bog er der hjælp at hente til at styrke barnets selvværd på en legende let måde, så det både er sjovt og effektivt. Det gode ved metoden er, at når den først er blevet øvet tilpas mange gange, vil den blive en del af barnets eget selvbillede med det gode selvværd, og det vil følge det resten af dets liv. Og kunne det ikke være dejligt at give de vidunderlige børn og unge den gave med i livet, i stedet for at de skal kæmpe med lavt selvværd selv som voksne?
Dette citat fortæller det så fint: ”Det er lettere at bygge stærke børn end at reparere ødelagte voksne.” (Frederick Douglass)

Baggrunden for denne bog er forfatterens undren over livet på kloden og ærgrelse over, at det klogeste dyr mod bedre vidende er klar til at ødelægge det.
Vi har en perfekt tilpasset klode, hvor selve livet kun har ét formål: at skabe næste generation. Og vi spiser udelukkende for at være i stand til det.
Der tilføres intet. Der forsvinder intet. Livet på kloden er ét eneste stort kredsløb. Alle æder hinanden. Græsset, oksen, løven, bakterierne.
Liv andre steder? Vi kommer selv ude fra det uendelige, så naturligvis er vi ikke alene.

Vi forældre vil vores børn det allerbedste, og det kan være svært at håndtere et barns triste følelser, som når det savner. Det kan være, at barnet har svært ved at blive afleveret i institution eller skole, fordi det savner sine forældre — måske er dit barn skilsmissebarn, som gør, at det på skift savner sin mor og far. Eller måske er det lange arbejdsdage, der gør, at adskillelsen føles ubærlig for både børn og forældre. Bogen belyser også savnet til dem, der ikke længere lever, da bogen kan bruges uanset hvad savnet omhandler.
I denne bog er der hjælp at hente. Igennem den kærlige historie vendes det at savne til noget magisk — og historien kan endda overføres til praksis, så barnet kan bruge magien og den effektive og simple metode fra bogen, når savnet opstår.
Og husk, kære mor, kære far og alle I dejlige omsorgspersoner til barnet: I gør det godt!

Hvis jeg var præst, ville jeg være ensom, sove dårligt, græde en hel nat på et hotel i Paris og lige pludselig opdage et genstridigt, sort hår vokse ud af min overlæbe, for slet ikke at tale om dem på min venstre storetå.
Denne fine bog, hvis litterære form er en direkte adaption af Martin Larsens geniale Hvis jeg var kunstner og Joe Brainards I remember, tager dig på sjov og tankevækkende vis, ja nærmest helt bogstaveligt med ind under huden (i hvert fald ind under badetøjet) på en sørgmunter, sjov og tænksom præst i hendes liv og hverdag. Undervejs vil du med garanti standse op og tænke: ”Hov, det dér, det gælder også for mig.” Og bare rolig, det er der slet ikke noget galt i. Det er simpelthen, fordi (de fleste) præster også bare er helt almindelige mennesker, og fordi du er dig og slet ikke alene, og fordi bogen måske bare skulle have heddet: Hvis jeg var mig.

Lykke er midt i halvtredserne. Engang var hun ansat i politiet, men det er længe siden nu. Hendes og Per Michaels ægteskab er gået i stå og præget af Per Michaels behov for at kontrollere hende. En opgave for Dyrenes Beskyttelse, som hun arbejder frivilligt for, fører hende til den litterære og feministiske gamle kvinde Edith. Den menneskelige varme og det tætte venskab og solidariteten, der opstår på tværs af alder, sætter en udvikling i gang i Lykke, men skærper samtidig Per Michaels kontrolregime. Kan en farverig søster, et nyt venskab og en gammel flamme give Lykke mod til at bryde ud af hendes giftige ægteskab?

Lucrezia Borgia levede i den italienske renæssance cirka år 1500 og var datter af periodens stærkeste pave, Alexander den 6. Borgia. Det medførte naturligvis, at hun levede en tilværelse i overklassens overdådighed, men samtidig var hun som kvinde i datiden en udsat person.
Renæssancens døtre blev nemlig anset for at være en form for salgsobjekter, der blev anvendt til at indgå givtige politiske aftaler til gavn for deres familier. Det gjaldt naturligvis også Lucrezia Borgia, der kom til at leve en turbulent tilværelse, som slutteligt førte hende til Ferrara, hvor hun efter et voldsomt opgør med sin svigerfar fik en fornuftig tilværelse.
De store omvæltninger i tilværelsen, forenet med stadige fødsler af såvel levedygtige som dødfødte børn, medførte, at Lucrezia fik en kort, men dramatisk tilværelse og døde allerede i 1519 som 39-årig.

I en kælder i et hus på den rolige villavej Liljevænget holdes den unge kvinde, Mika, fanget af tre personer, som hun for blot et par timer siden stolede på. Fangenskabet driver Mika ud i ekstreme situationer, som mærker hende for livet, og kun takket være sin svigerindes mistænksomme sind reddes Mika fra selve døden. Med hjælp fra den unge mand Jannik og hans venner kæmper Mika for at finde tilbage til livet og for at se retfærdigheden ske fyldest, for det var ikke kun Mika, der var offer for de tre. Store afsløringer ændrer hendes liv, og spørgsmålet er, hvor meget kan man gå igennem uden at miste sig selv?

Frie Alani lytter til sine behov livet igennem.
Hun er ærlig over for verden.
Hun lukker op for alle sluser, da det går op for hende, at hun er til sit eget køn.
Hun lever med normen om, at seksualitet hverken har alder eller køn.
Denne fortælling er en hyldest til den frie seksualitet.
Man kan kun elske hovedpersonen. Hun udlever fantasier, kun de færreste tør.
Derfor kan denne fortælling både støde og forarge.
Et kærlighedsliv med en anden kvinde for at give min version af ægte kærlighed.
Håber, at læseren ser kærligheden i dette.
Det er svært at skulle tage afsked med Alani i slutningen.
Hun kom til at betyde noget særligt for mig.
At føle hende helt ind i hjertet, at tage plads i sit eget liv.
Med ro i sit hjerte afspejler Alani en kvinde, jeg beundrer!
Længe leve Alani!

Faste har på det sidste igen fået vind i sejlene i forhold til det sunde liv, der udsætter aldring og vedligeholder krop og psyke. Der er tale om en tusindår gammel tradition, der altid har fulgt menneskeheden og gjort den godt: Nogle gange har det været knaphed på mad, andre gange ønsket om åndelig renhed og atter andre gange et forsøg på at trække sig væk fra den ydre verden.
I dag er faste en stor mulighed for at træde ud af accelerations— og perfekthedssamfundet og finde et åndehul, hvor vi som mennesker kan fordybe os i at finde os selv og komme væk fra det opmærksomhedstyveri, der kan virke stressende og forvirrende.
Denne bog forbinder to af tidens mest presserende indgange til at være menneske i en kompleks og risikofyldt verden: sundhed og mening i tilværelsen. Udgangspunktet er maden, som vi i fasten siger fra og kombinerer med en åndelig livslyst.

Jo…
Alle sagde, det var min skyld.
Havde mareridt i 10 år.
Ingen hjalp mig. Var så ensom, præget af volden på min skrøbelige sjæl.
PTSD som teenager.
Du gjorde mig uønsket i mit eget liv.
Jeg var ikke din søn, og kun ham ville du. Han var alt, hvad du ønskede dig. Den tomme succes, som du avlede på.
Jeg var aldrig god nok, fordi jeg var din datter, et hunkøn. En succes.
Aldrig ønsket. Aldrig ville have mig. Kun en ting at misbruge for din egen fornøjelses skyld.
Du vidste præcis, hvordan du skulle ramme mig: på min længsel efter min egen mor. Knus, kram og anerkendelse.
At jeg er din datter
Du fik mig til at føle mig beskidt og uelsket.
Kun en død ting.
Forladt …
Nu skal jeg leve. Jeg vil leve.
Jeg er en overlever …